SIDST OPDATERET DEN 22.SEPTEMBER.2021
I den kommende efterårs- og vintersæson er der forsat ikke udsigt til normal rejseaktivitet. Vi har derfor ekstraordinært udvidet dækningen på vores rejseforsikring, så du, hvis du ønsker at rejse på ferie, er dækket via din rejseforsikring uanset landets farve.
Den ekstraordinære udvidelse af vores dækning er gældende fra 1. september 2021 og indtil 31. marts 2022 (Afrejsedagen skal senest være denne dato)
Forud for bestilling af din rejse og før din afrejse opfordrer vi til:
Du kan desuden hente Udenrigsministeriets rejse-app, Rejseklar, og EU’s officielle Corona-rejseapp, Re-open EU.
FARVEKODERNE PÅ UDENRIGSMINISTERIETS HJEMMESIDE
Først lige lidt om Udenrigsministeriets farvekoder:
Her skelnes mellem lande og regioner
GRØN (OK FOR ALLE)
Ingen problemer med rejser.
GUL (OK FOR ALLE)
Når en destination er gul, betyder det ”Vær forsigtig”. Ifølge Udenrigsministeriet er det således sikkert for alle personer, uanset om de er vaccineret eller tidligere smittet.
I øjeblikket er det kun EU-/Schengenlande, som kan være gule.
Det betyder også:
Personer som rejser fra ”en gul destination” skal ikke vise negativ coronatest for at boarde et fly til Danmark eller for at køre over grænsen til Danmark.
Der er ikke krav om isolation efter hjemkomst til Danmark. Man skal dog stadig testes når man ankommer til lufthavnen i Danmark. Kører man til Danmark opfordres man til at blive testet så hurtigt som muligt efter hjemkomst
ORANGE (OK HVIS DU ER VACCINERET ELLER TIDLIGERE SMITTET)
Når en destination er orange, betyder det ”Fraråder alle ikke-nødvendige rejser”. Ifølge Udenrigsministeriet må personer som er vaccineret og deres børn gerne rejse til orange lande. De skriver følgende:
”Færdigvaccinerede og deres medrejsende børn under 18 år samt tidligere smittede med fast bopæl i Danmark er undtaget anbefalingen om, at alle ikke-nødvendige rejser frarådes til orange lande og regioner. De kan derfor rejse. Vær dog fortsat opmærksom på lokale indrejserestriktioner.”
RØD (ALLE REJSER FRARÅDES)
Når et land er rødt frarådes alle rejser til landet og landets regioner. Dette gælder uanset om man er vaccineret eller tidligere smittet med COVID-19. Det er ikke ulovligt at rejse til røde lande, men det betyder, at der er krav om isolation og test efter turen.
REGLER SOM GÆLDER UANSET LANDETS FARVE
Børn under 15 år skal ikke testes før flyrejser og indrejser til Danmark.
Det er en forudsætning for dækning, at du forholder dig til den aktuelle situation, følger de lokale myndigheders anvisninger og de restriktioner, der gælder på destinationen.
Rejseforsikring
Rejser du til et land eller region, som på afrejse tidspunktet er grønt eller gult dækker din rejseforsikring dig som normalt jf. gældende forsikringsbetingelser. Forsikringen dækker også, hvis du eller dine medrejsende fra husstanden under ferien skulle blive smittet med Coronavirus/COVID-19.
”Færdigvaccinerede og deres medrejsende børn under 18 år samt tidligere smittede med fast bopæl i Danmark er undtaget anbefalingen om, at alle ikke-nødvendige rejser frarådes til orange lande og regioner. Er du i den kategori, kan du rejse og er dækket på samme vilkår, som hvis landet var grønt eller gult.
Uanset landet eller regionens farve skal du være opmærksom på, at der kan være indrejserestriktioner på rejsemålet. Det er dit eget ansvar at holde sig opdateret om regler og rejserestriktioner på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Rejseforsikringen dækker ikke udgifter som følge af eventuelle rejserestriktioner på rejsen.
Afbestilling
Vi dækker afbestilling af rejser til lande eller områder, som Udenrigsministeriet fraråder indrejse til 72 timer før afrejse. Det skyldes, at Udenrigsministeriets rejsevejledning hurtigt kan ændre sig.
Det er en betingelse, at Udenrigsministeriet har skærpet deres rejsevejledning efter, at rejsen blev bestilt.
Hvis du har valgt en rejseforsikring med afbestillingsdækning, dækker forsikringen, som ved akut opstået sygdom jf. gældende forsikringsbetingelser.
Pakkerejser: Ja, har du bestilt en pakkerejse fx hotel og flybilletter eller hotel og udflugt/oplevelse, skal du indbetale restbeløbet. Det er din rejsearrangør, der skal tilbagebetale dig, hvis Udenrigsministeriet fortsat fraråder rejsen på tidspunktet for afrejse.
Øvrige rejser: Hvis du har betalt depositum, fx for en feriebolig, hotel eller campingplads, og er i tvivl, om du skal betale restbeløbet, anbefaler vi at du kontakter os via SOS International.
Vi følger sundhedsstyrelsens anbefalinger om "Nær kontakt".
Hvis du har valgt en rejseforsikring med afbestillingsdækning, dækker forsikringen, hvis du kan dokumentere, at du været i ”Nær kontakt” med en coronasmittet, og du på den baggrund er blevet opfordret af myndighederne til at gå i isolation og ikke kan nå at blive testet efter myndighedernes anvisning inden din afrejse.
Dækker afbestillingsforsikringen, hvis jeg ikke når at blive færdigvaccineret?
Det er dit eget ansvar, at du er vaccineret, hvis det er et krav i det område, du skal rejse til. Vi dækker derfor ikke, medmindre der først indføres et vaccinationskrav, efter du har købt din rejse.
Forsikringen dækker ikke aflyste arrangementer, koncerter, festivaler eller lignende – hverken i Danmark eller udlandet.
Du skal derfor kontakte arrangøren for at høre, hvordan du skal forholde dig.
Hvis du har valgt en rejseforsikring med afbestillingsdækning, dækker forsikringen, hvis du ikke kan påbegynde din ferierejse i Danmark som følge af fx sygdom eller tilskadekomst. Rejsen skal være på mindst tre overnatninger, for at forsikringen dækker. Rejseforsikringen dækker alene eventuelt ødelagt feriedøgn.
Forsikringen dækker altså ikke afbestilling pga. corona-situationen, medmindre du er nødt til at afbestille, fordi du er blevet syg med Coronavirus/COVID-19.
Eksempler hvor afbestillingsforsikringen ikke dækker:
pga. frygt for coronavirus
hvis man ikke kan komme til Bornholm, fordi Sverige har lukket grænsen
hvis ferien ikke kan gennemføres på grund af myndighedernes anbefalinger som socialt samvær.
Anmeld online - nemt og enkelt
Vi anbefaler, at du benytter vores online skadeanmeldelse til at anmelde din afbestilling. Husk at uploade dokumentation.
Hold dig opdateret - Nyttige links
Du kan finde flere råd og vejledninger – samt følge udviklingen under følgende links:
Forsikring handler om dig, dine ting og dit liv. Vi er lokale og tæt på hvor du bor. Både når du køber ny bil, hus eller når du har fået barn.
Ring 55 75 09 99 og få et tilbud eller hjælp til dine forsikringer.